"Man skal først blive menneske"


"Al kunst udspringer af et sandt menneske"

Ole Jørgensen har været en aktiv del af den danske musikscene i snart mange år nu.(har fejret sit 30 års jubilæum i 2018)

Han har turneret med adskillige projekter, koncerter, foredrag og workshops i såvel ind- som udland

Han er født i Vestjylland og har begge ben på jorden……

Han besidder en energi og en udstråling som smitter af til alle der arbejder sammen med ham.

Anmeldelserne af Ole’s sang går helt tilbage til 7 års alderen hvor avisen skrev om Ole:

7 årig gjorde lykke”

Han mestrer genrer fra Musical over gospel til pop, viser og evergreens.

Også den Danske Musicalscene har brugt Ole meget og det er blevet til mange hovedroller i årenes løb. Bl.a. i Askepop, Chess, Den Røde Pimpernel (Skandinaviens premiere) Rent, Cabaret , Aida (Skandinaviens Premiere), Jean Valjean i Les Misérables,  Max Bialistock i The Producers, Sebastian i Den lille Havfrue (Europapremiere) The Visitors (Abba Jubilæums Teaterkoncert)

 

Han store soloshow ”Ole Jørgensen in Concert” er blevet sendt flere gange i TV

Ole Jørgensen

Han er også aktiv på Gospelscenen og er aktuel med nye koncerter både solo og med sine kor Gospel D’Light og Bless the Day

Ole høster gode anmeldelser hvor han kommer frem og bliver ofte rost for sin tydelige tekst, tolkning og udstråling og ikke mindst sin evne til at få sit publikum med.

Ud over sine koncerter og forestillinger er Ole en habil korleder og har også afholdt utallige workshops og events landet over og er stadig meget efterspurgt.

PWC, Grundfos, Nykredit, Lundbech, Nordea m.fl. har allerede samarbejdet med Ole ved firmaevents.

Ole har turneret verden rundt med sang og musik og det har også betydet en del år i USA.

I en periode på 7 år var han involveret i musikscenen i USA og der modtog han også undervisning fra bl.a. Chris and Carole Beatty m.fl.

Han har derfor også turneret i det meste af verden, som korleder og solist – alle steder bliver han modtaget med begejstring.

Han har modtaget sangundervisning af Ian Adam, London, Bente Zaber, København og Anne Rosing, København og elsker at lære nyt og tage udfordringerne op.

Ole byder også på flere foredrag. Bl.a. Fællessangsforedrag, Sangen og musikkens forunderlige verden, Klassiske Mesterværker, When the Saints go marching in m.fl.

Ole afholder også adskillige kurser på Seniorhøjskolen, Nørre Nissum - kurser med kor, fællessang og foredrag om Klassiske Komponister, Klassisk Musik, Nostalgiske toner gennem tiden, Sangens og Musikkens forunderlige verden m.m.

Han elsker sang og musik og har udtalt:

»Man bliver aldrig færdig med det - der er altid nyt at lære og altid nye udfordringer, der skal prøves af«. Den personlige erfaring har vist Ole, at man både som solist og i korsammenhænge skal finde ind til hjertet af musikken og levere et budskab.

Som Edvard Grieg skrev:
»Man skal først blive menneske.
Alt kunst udspringer af et sandt menneske«

Ole Jørgensen på Spotify
Ole Jørgensen på Apple Music
Ole Jørgensen på Google Play
Ole Jørgensen på Tidal
SKJUL